Velkommen til vores blog!!

Vi håber, at I finder vores blog interessant, og at I vil lade Jer inspirere til et mere afslappende og balanceret graviditetsforløb. Tag endelig informationerne med Jer videre :-)

God læselyst!

Hilsen Julie, Natashia, Nina og Hilda :-)

Referencer

Stress:

Stresstest

1.     Netterstrøm, B. Stress set fra et biologisk synspunkt., K. Damsgaard-Sørensen & B. Madsen. red., Stress – Når kroppen siger fra. Vejle.: Kroghs forlag; 2005

2.     Netterstrøm, B., Stress-test[Internet]., Det danske institut for stress. [cited 2016 Feb 23], Available from: http://www.institut-for-stress.dk/sites/default/files/attachment/STRESS-test%20v.%20netterstr%C3%B8m.pdf

Hvad er stress?

3.     Kibsgård, E. S., Konsekvenser af stress[Internet]., Faktalink; 2007 [cited 2016 Feb 22], Available from: http://www.faktalink.dk/titelliste/stre/strekons

4.     Stressterapi., Årsager til stress[Internet]., Stressterapi [cited 2016 Feb 20], Available from: http://www.stressterapi.dk/aarsager-til-stress/

5.     Sundhedsstyrelsen., Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det [Internet], København.: Sundhedsstyrelsen; 2007. [cited 2016 Feb 23], Available from: https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/1F3440D9D44E4FD09A0CBC7D602E5FA6.ashx

6.     Sundhedsstyrelsen., Langvarig stress. Aktuel viden og forslag til stress-forebyggelse – Rådgivning til almen praksis [Internet], København.: Sundhedsstyrelsen; 2007. [cited 2016 Feb 20], Available from: http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/45A1292B2CF643BFB2DD80765188AD85.ashx

7.     Torup, A. W. Livsstil og sygdom., A.W. Torup & A.L. Viborg. red., Sygdomslære hånden på hjertet. København.: Munksgaard; 2013

Stressmetabolisme

8.     Beermann, T., Faste- og stressmetabolisme. K. Halschou. red., Ernæring hånden på hjertet. København.: Munksgaard; 2015

9.     Netterstrøm, B., Stress set fra et biologisk synspunkt., K. Damsgaard-Sørensen & B. Madsen. red., Stress – Når kroppen siger fra. Vejle.: Kroghs forlag; 2005

10.  Nielsen, O.F. & Bojsen-Møller, M.J., Det endokrine system. Anatomi og fysiologi hånden på hjertet. København.: Munksgaard Danmark; 2014

11.  Nielsen, O.F. & Bojsen-Møller, M.J., Kredsløbet. Anatomi og fysiologi hånden på hjertet. København.: Munksgaard Danmark; 2014

12.  Nielsen, O.F. & Bojsen-Møller, M.J., 2014. Nervesystemet. Anatomi og fysiologi hånden på hjertet. København.: Munksgaard Danmark; 2014

13.  Nielsen, O.F. & Bojsen-Møller, M.J., Stofskiftet. Anatomi og fysiologi hånden på hjertet. København.: Munksgaard Danmark; 2014

Stress og graviditet

Aaron Antonovsky

14.  Antonovsky, A., Helbredets mysterium: at tåle stress og forblive rask. København.: Hans Reitzels Forlag; 2003.

Benner og Wrubel

15.  Benner, P. & Wrubel, J., Omsorgens betydning i sygepleje. Stress og mestring ved sundhed og sygdom. 2. udgave. København.: Munksgaard Danmark; 2013.

Normal fosterudvikling

16.  Andersen, A.N, Due, U., Hemmingsen, C., Jæger, A.L., Lenstrup, C., Madsen, L., Graviditetsbogen. 2. udgave. København.; Lindhardt og Ringhof; 2007. 

17.  Sundhedsstyrelsen., Barn i vente – Graviditet, fødsel, barselstid.[Internet], København.: Sundhedsstyrelsen; 2010. [cited 2016 Feb 23], Available from: http://www.sst.dk/~/media/90D114C3EF334AF88AC86D8280C658FA.ashx

Konsekvenser af stress under graviditet

18.  DiPietro, J.A., Maternal Stress in Pregnancy: Considerations for Fetal Development [Internet], PubMed; 2012. [cited 2016 Feb 25], Available from: http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1054139X1200170X

19.  Hildebrandt, Sybille., Stressede mødre får stressbare børn [Internet], Valby.: Videnskab; 2013. [cited 2016 Feb 24], Available from: http://videnskab.dk/krop-sundhed/stressede-modre-far-stressbare-born

20.  Jordemoderforeningen., Det stressede foster [Internet], København.: Jordemoderforeningen; 2014. [cited 2016 Feb 24], Available from: http://www.jordemoderforeningen.dk/tidsskrift-for-jordemoedre/singlevisning/artikel/det-stressede-foster/

21.  Jordemoderforeningen., Graviditet og stress [Internet], København.: Jordemoderforeningen; 2012. [cited 2016 Feb 24], Available from: http://www.jordemoderforeningen.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/graviditet-og-stress/

22.  Ringgaard, Anne., Stress øger risiko for misdannede børn [Internet], Valby.: Videnskab; 2013. [cited 2016 Feb 24], Available from: http://videnskab.dk/krop-sundhed/stress-oger-risiko-misdannede-born

23.  Sundhedsstyrelsen., Amning – en håndbog for sundhedsprofessionelle [Internet], København.: Sundhedsstyrelsen; 2013. [cited 2016 Feb 24], Available from: https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/179EA85F7F1B4A48A97E908AC2FA9012.ashx

24.  Sundhed., Postpartum depression [Internet], København.: Sundhed; 2013. [cited 2016 Feb 24], Available from: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/psykiatri/tilstande-og-sygdomme/depressioner/postpartum-depression/

Sygeplejeinterventioner

25.  Bartholdy, J., Styrke til at handle selv [Internet]. København.: Sygeplejersken, årg 103, nr. 26, 2003. [cited 2016 Feb 24], Available from: https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2003-26/styrke-til-at-handle-selv

26.  Larsen, N.S., Profession og samarbejde. I. Bagger, B. & Lindahl, M. & Sørensen, L.V., red. Interprofessionelt samarbejde i sundhedsvæsnet – rammer, udfordringer og muligheder. København.: Gads Forlag;  2013.

27.  Jallo, N., Salyer, J., Ruiz, R.J., French, E., Perceptions of Guided Imagery for Stress Management in Pregnant African American Woman [Internet], PubMe: 2015. [cited 2016 Feb 25], Available from: http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0883941715000928

28.  Stressforeningen., Forebyggelse [Internet], Aalborg.: Stressforeningen. [cited 2016 Feb 25], Availble from: http://stressforeningen.dk/om-stress/stresshandtering/forebyggelse 

29.  Stressforeningen., Hvem kan hjælpe [Internet], Aalborg.: Stressforeningen [cited 2016 Feb 25], Available from: http://stressforeningen.dk/behandling/hvem-kan-hjaelpe

30.  Stressforeningen., Strategier mod stress[Internet], Aalborg.: Stressforeningen. [cited 2016 Feb 25], Available from: http://stressforeningen.dk/om-stress/stresshandtering/strategier-mod-stress

31.  Sundhedsplejersken., Mødregruppe [Internet], København.: Sundhedsplejersken. [cited 2016 Feb 25], Available from: http://sundhedsplejersken.dk/Find-svar/Find-alle-svar-demo/Familie/Modregruppe/?

Alle billeder er anvendt fra https://www.colourbox.dk 

Sygeplejeinterventioner

Hvad kan sygeplejersken selv gøre? 

• Være lyttende og forstående.
• Vejlede om stress.
• Udlevere pjecer. 
• Hjælpe til med at få amningen til at fungere (Sygeplejerske på barselsgang).
• Snakke med den stressramte. 

(25, p. 22-24)

Tværfaglige samarbejdspartnere 

• Læge.
• Jordemoder.
• Sundhedsplejerske. 
• Parterapeut. 
• Fysioterapeut. 
• Bostøtte. 
• Psykolog. 

(26, p. 21-46) (29, p. 1-2)

Individniveau 
Her vil vi tage udgangspunkt i, hvad man kan gøre for Hanne.

• Motion. 
• Mødregruppe.
• Meditation/Yoga.
• Samtaleforløb. 
• God søvn.

(28, p. 1) (30, p. 1-3 ) (31, p. 1) 

Vi har læst artiklen "Perceptions of Guided Imagery for Stress Management in Pregnant African American Women" Sygeplejersken empower individerne til at finde viden og færdigheder til at leve et sundere og mere balanceret liv gennem en positiv livsstil og dermed styrke ens egenomsorgskapacitet. De har opfordret til, at man skal koble af en gang om dagen ved f.eks. at høre musik (27, p. 1-6). 

Gruppeniveau 
Stress blandt gravide bliver et mere hyppigt problem. Her vil vi tage udgangspunkt i, hvad man kan gøre.

• Fødselsforberedelse. 
• Mødregruppe. 
• Samtaleforløb. 
• Gode informationer om stress og symptomer. 

Samfundsniveau 
Stress blandt samfundets borgere er stigende. Her vil vi tage udgangspunkt i, hvad man kan gøre.

• Stresshåndteringsgruppe.
• Forebyggende ved at ændre på love i samfundet. 
• Godt arbejdsmiljø. 
• Tiltag for opsporing af stress. 
• Gode informationer om stress og symptomer. 

(28, p. 1) (30, p. 1-3 ) (31, p. 1) 

Konsekvenser af stress under graviditet

Konsekvenser for den gravide under graviditeten 

• Den gravide er i risisko for at få plukkeveer udover det normale. 
• Den gravide er i risiko for at føde for tidligt pga. plukkeveer. 
• Den gravide er i risiko for at føde et dødsfødt barn under ekstrem stressmetabolisme. 
• Den gravide er i risko for at udvikle svangerskabsforgiftning pga. et forringet immunforsvar hos moderen.
  (20, p. 1-2) ( 21, p. 1-2)

Konsekvenser for den gravide efter graviditeten 

• Den gravide er i risiko for at udvikle depression efter fødslen herunder fødselsdepression. 
• Den gravide kan opleve at amningen ikke fungerer.
  (20, p. 1-2) (23, p. 117) (24, p. 1)

Konsekvenser for fosteret 

• Barnet er i risiko for at blive født for tidligt pga. plukkeveer. 
• Barnet er i risiko for at blive født med en lav fødselsvægt pga., at blodkarrene trækker sig sammen og blodforsyningen til barnet mindskes. 
• Barnet er i risiko for udvikle diabetes type 1. 
• Barnet er i risiko for at udvikle skizofreni eller andre psykiske sygdomme ved alvolige påvirkninger af kortisol. Senere i graviditeten kan alvorlige påvirkninger af kortisol medføre andre følelses - og udviklingsmæssige forstyrrelser, såsom ADHD. 
• Barnet er i risiko for at udvikle en lav stresstærskel senere i livet - både i forhold til akut - og langvarig stress. 
• Barnet er i risiko for at få misdannelser, som udvikles i fostertilstanden, såsom ganespalte og hjertefejl.
  (19, p. 1-3) (20, p. 1-2) ( 21, p. 1-2) (22, p. 1-4)

I følge de artikler, som vi har anvendt, er ovenstående et område, som stadig forskes i, da man endnu ikke har stor nok viden på området. (19, p. 1-3) (20, p. 1-2) ( 21, p. 1-2) (22, p. 1-4).

Vi har læst artiklen "Maternal stress in Pregnancy: Considerations for Fetal Devaloment", som også understøtter påstanden at fosteret påvirkes, når moderen har stress under graviditeten. Udfra artiklen kan vi konkludere, at stress påvirker fosterets udvikling af hjernen. Der er foretaget undersøgelser af fostres hjerterytmer - det viser sig, at fosteret reagerer på få sekunder når moderen er under en stressmetabolisme, således at fosterets hjerterytme stiger (18, p. 1-5).

I forhold til Hanne og hendes kommende barn...

Udfra ovenstående kan man se, at stress kan have mange konsekvenser for Hanne og hendes kommende barn. Derfor er det vigtigt at der bliver taget hånd om Hanne og hendes stress, så der forekommer mindst mulige konsekvenser. Desværre er Hanne allerede i 34. uge, hvilket betyder, at fosteret allerede kan være påvirket, fordi flere af påvirkningerne sker i de tidlige stadier af graviditeten. Det er dog aldrig for sent at hjælpe Hanne, da risikoen for flere af konsekvenserne stadig kan mindskes - f.eks. i forhold til tiden efter graviditeten, så Hanne kan undgå en fødselsdepression samt få opfyldt sit ønske om, at amningen skal fungere. 

Normal fosterudvikling

En graviditet varer normalt 40 uger, og den er opdelt i tre trimestre:

Første trimester (Fra uge 1 til og med uge 12)
Andet trimester (Fra uge 13 til og med uge 24)
Tredje trimester (Fra uge 25 til og med uge 40)

Fra uge 1 til og med uge 3:

• Disse tre uger er starten på graviditeten. Her mødes ægcellen og sædcellen. Denne celleklump kaldes en blastocyst, som vandre gennem æglederen til livmoderen, hvor den sætter sig fast i slimhinden typisk i den øverste del af livmoderen. Der hvor blastocysten sætter sig fast, bliver moderkagen dannet. 

Fra uge 4 til og med 8:

• I denne periode vokser barnet fra ca. 0,5 cm. til ca. 1,6 cm. Barnet kommer ca. til at veje 11 gram. Under denne proces begynder barnets ansigt at tegne sig, men man kan ikke ikke vurdere ud fra udseendet om det er barn eller et andet pattedyr. Navlestrengen bliver først i forløbet, hvilket betyder, at der kommer blod med ilt og næringstoffer fra moderkagen til barnet. I uge 5 begynder det første hjerteslag. Det er også her at organdannelsen starter samt skeletes store knogler udvikler sig. 

Fra uge 9 til og med uge 12:

• I denne periode vokser barnet fra ca. 2-3 cm. til ca. 7 ca. fra hoved til hale. Barnet kommer ca. til at veje 30 gram. Under denne proces begynder kønsorganerne at blive dannet - det bliver mere tydeligt at se hvilket køn barnet uge. Nyrer, galdeblærer og urinveje bliver dannet, og derved startes produktionen af henholdsvis urin og galde saft. i Uge 12 er alle organer færdigdannet. Hjertet slår på dette tidspunkt ca. 140 slag i minuttet. 

Fra uge 13 til og med uge 16:

• I denne periode vokser barnet fra ca. 8 cm. til ca. 15 cm. Barnet kommer til at veje ca. 130 gram. Skelettet er i denne periode færdigdannet og benene vokser længere end armene. Her kan negle på fingerne ses tydeligt. Det er også i denne periode at barnet begynder at kunne bevæge sine arme, samt knytte sine hænder. I denne periode vil de to hjernehalvdele med hulrum og kanaler være dannet. I slutningen af denne periode begynder barnet at bevæge sig i små ryk og spjæt. 

Fra uge 17 til og med uge 20: 

• I denne periode vokser barnet fra ca. 16,5 c. til ca. 20 cm. Barnet kommer til at veje ca. 400 gram. Organerne bliver her sat på plads, hvor de hører hjemme. Barnet vifter meget med armene for at træne musklerne. Det er her, at barnet bliver dækket af fosterfedtet, som beskytter barnet under fostertilværelsen. Barnet begynder nu at få bløde og runde former. Sidst i perioden slår hjertet ca. 130 slag i minuttet. I uge 20 kan man mærke liv. 

Fra uge 21 til og med uge 24:

• I denne periode vokser barnet fra ca. 21 cm. til ca. 25 cm. Barnet kommer til at veje ca. 670 gram. Barnet har lange aktive perioder, hvor det svømmer rundt. Hovedhårene, øjenbryn og vipper er nu blevet mere kraftige og synlige. Barnet hørelse er i denne periode så udviklet, at det kan skelne mellem forskellige lyde samt genkende sin mors stemme. 

Fra uge 25 til og med uge 28:

• I denne periode vokser barnet fra ca. 27 cm. til ca. 36 cm. Barnet kommer til at veje ca. 1200 gram. Hvis barnet bliver født fra uge 25 og op efter, er der chancer for, at barnet kan overleve. Man kan opleve, at barnet svarer igen med små spark, hvis man puffer til det, da hjernen nu er begyndt at have en form for hukommelse. Barnet sanser nu, samt mærker berøring. 

Fra uge 29 til og med uge 32: 

• I denne periode vokser barnet fra ca. 37 cm. til ca. 40 cm. Barnet kommer til at veje ca. 1900 gram. Barnet er stadig meget aktivt og det kan opleve at have hikke. Barnet begynder nu at hæve brystkassen for at lære at trække vejret ind og ud. Barnets lunger er så udviklet, at det selv kan ilte blodet. 

Fra uge 33 til og med uge 36:

• I denne periode vokser barnet fra ca. 41 cm. til ca. 45 cm. Barnet kommer til at veje ca. 2850 gram. Pladsen i maven begynder at blive trængt og lungerne er fulgt udviklet på barnet. Mange børn vender sig i uge 36, så hovedet kommer nedad, hvilket kan mærkes i underlivet hos moderen. Barnet vender sig for at skabe mere plads i maven.  

Fra uge 37 til og med uge 40:

• I denne periode vokser barnet fra ca. 47 cm. til ca. 53 cm. Barnet kan veje omkring 3800 gram. Barnets hud bliver nu lyserød. Tidligere har den været gennemsigtigt, da det først er i denne periode at fedtdepoter fyldes. Barnets hoved presses længere ned mod bæknet for at barnet tilpasser sig fødselsgangen. Barnet er nu fuldbårent og er klar til en selvstændig tilværelse udenfor livmoderen. 

Når barnet og moderens hormonudveksling når et vidst niveau begynder veerne og fødselsprocessen påbegyndes. Graviditeten kan godt få lov til at gå 14 dage over tid, men herefter vil en fødsels blive igangsat (16, p. 20-30) (20, p. 10-14).

I forhold til Hanne...
Hanne er allerede i uge 34., hvilket betyder, at hendes barn stort set er færdigudviklet. Barnet er mellem 41-45 cm. lang og vejer omkring 2850 gram. Alle organer er udviklet og barnet begynder nu så småt at vende sig, og er snart klar til at komme ud til sin moder. 

Hvad er stress?

Definition på stress 

Stress er ikke alene en sygdom, men resultatet af langvarig stress, kan udvikle sig til visse sygdomme eller forværre allerede eksisterende sygdomme.
     Stress er en fysiologisk respons på en belastning. Stress kan være en kortvarig hensigtsmæssig reaktion eller en langvarig uhensigtsmæssig tilstand.
     Langvarig stress defineres som en tilstand af anspændthed og ulyst gennem længere tid, som kan have alvorlige konsekvenser for helbredet. Dette kan f.eks. være belastning på arbejdet eller i familielivet.
     Kortvarig stress medfører en række fysiske, psykiske og adfærdmæssige reaktioner, der skærper opmærksomhed og gør dig i stand til at yde dit bedste. Dette kan f.eks. forekomme under en eksamen, hvor man føler sig udfordret og kroppen er i en stressmetabolisme. Når udfordringerne er overstået, er det vigtigt, at kroppen får ro, så den kan komme sig og genopbygge sine ressourcer, så det ikke udvikles til langvarig stress (5, p. 4-6) (6, p. 8-9) (7, p. 105-8).


Tegn og symptomer 

Langvarrige stresssymptomer:

Fysiske	Psykiske	Adfærdsmæssige
Hovedpine	Ulyst	Søvnløshed
Svimmelhed	Træthed	Øget brug af stimulanser
Hjertebanken	Rastløshed	Appetitløshed/overspisning
Smerter	Irritabilitet	Nedsat fysisk aktivitet
Kvalme	Angst	Aggressivitet
Diarré/forstoppelse	Hukommelses – og koncentrationsbesvær	Ubeslutsomhed
Hyppig vandladning	Nedsat humoristisk sans	Følelseskulde
Hyppige infektioner	Depressive symptomer	Indesluttethed
Øget blodtryk, blodsukker og blodlipider	Nedsat sexlyst	Øget sygefravær

(7, p. 105-8)

Årsager til stress (Stressorer) 

Der findes et hav af forskellige årsager til, hvad vi bliver stressede af, men det skyldes i høj grad, at man forsøger at få arbejdslivet og familielivet til at hænge sammen. Man prøver altså på at klare det hele så perfekt som muligt. I dag forventes det, at vi klarer os godt på jobbet, vores hjem skal være rent, børnene skal være dygtige i skolen, man skal have tid til at køre børnene rundt til fritidsaktiviteter, stå for arrangementer, bage boller osv.. Det stigende pres på os kan være årsagen til, at der ses på forholdene til stress i almindelighed og arbejdsrelateret stress.

Arbejdsforhold:
Indenfor arbejdsforhold er det dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem udvikling af stress og mangel på rammerne omkring arbejdsvilkår, såsom indflydelse, mening, belønning og passende krav til arbejdet. Eksempler på arbejdsvilkår, der kan fremme stress kunne f.eks. være:

• Det fysiske arbejdsmiljø.
• For meget arbejde udenfor en bestemt og afgrænset periode. 
• For lidt eller ingen indflydelse på arbejdsopgaver og planlægning. 
• Arbejder under pres i længere perioder. 
• Psykologiske krav. 

Derudover findes der faktorer såsom trusler, vold og mobning på arbejdsmarkedet, der kan være medvirkende til at fremme stress, og medføre belastning på den stressramte.

Livsbegivenheder:
Livsbegivenheder såsom skilsmisse, sygdom, misbrug, fødsel m.m. kan medføre kortere eller længere belastninger. Eksempler på stressorer i forhold til livsbegivenheder:

• Økonomiske problemer.
• Udsættelse for trusler og vold. 
• Tab af nære relationer. 
• Bekymringer og negativ tankegang

Familielivet og samfundsbegivenheder:
I familielivet kan vedvarende konflikter og mangel på anerkendelse være årsag til øget belastning. Eksempler på stressorer i forhold til familielivet:

• Problemer i parforholdet
• Manglende tid 
• For høje forventninger fra familien. 

Samfundsbegivenheder såsom krig, miljøkatastrofer eller naturkatastrofer kan være årsager til længerevarende belastning af det enkelte individ og det pågældende samfund(6, p. 8) (4, p. 1-2). 

I følge artiklen " Maternal Stress in Pregnancy: Considerations for Feral Development" er årsagerne til stress individuelle (18, p.1-5).

Konsekvenser af stress

Langvarig stress har en veldokumenteret sammenhæng med forskellige sygdomme. Eksempler på disse sygdomme kan være:

• Depression. 
• Søvnforstyrrelser.
• Hjerte-kar-sygdomme.
• Infektionssygdomme. 
• Forhøjet blodtryk. 

Personer med stress ændrer deres adfærd, hvilket også kan have forskellige konsekvenser såsom ulykker og misbrug af f.eks. alkohol eller forskellige rusmidler. 

Konsekvenser for samfundet:

Hvis der ikke bliver gjort noget for at mindske udbredelsen af stress, kan vi risikere, at stress kommer til at gennemsyre hele samfundet. Et stigende antal af utilpassede børn og unge vil give en række sociale problemer, mens voksne med stress betyder lavere produktivitet og effektivitet. Det betyder mangel på arbejdskraft i fremtiden (3, p. 1-2) (6, p. 9).

I forhold til Hanne...
Udfra stressteorien antages der, at Hanne oplever fysiske, psykiske og adfærdsmæssige tegn og symptomer på stress.
     I og med at Hanne har meget at se til i sin hverdag, antages det, at hun oplever hovedpine, hjertebanken og svimmelhed. Derudover oplever hun større smerter i ryg og skulder og hun er i stor risiko for at få forhøjet blodtryk, der under graviditeten kan påvirke fosterets udvikling. Disse tegn og symptomer er fysiske.
     Det antages, at Hanne også oplever psykiske tegn og symptomer såsom træthed, irritabilitet, angst, depressive symptomer samt nedsat sexlyst.
     Endvidere antages det også, at der forekommer nogle adfærdsmæssige tegn og symptomer hos Hanne. Disse kan være søvnløshed, nedsat fysisk aktivitet, indesluttethed og øget sygefravær. Hannes øget sygefravær er den seneste tid tiltaget grundet smerter, som kan være forøget af stressen.

Konsekvenserne af stress samt årsager til stress i forhold til Hanne uddybes under Stress og graviditet. 

Aaron Antonovsky

Aaron er en israelsk-amerikansk professor i medicinsk sociologi, og han er kendt for den salutogenetiske idé og teorien om en oplevelse af sammenhæng. Antonovsky er født i 1923 og han døde i 1994. Han interesserede sig for evnen til at håndtere stress - hvorfor nogle bliver sunde og andre ikke gør.

Salutogenese 
Ordet er opdelt i forskellige forståelser - salutary betyder sund eller gavnlig, genese betyder skabelse og derved betyder salutogenese - hvad skaber sundhed?.
     Antonovsky interesserede sig ikke for patogenesen eller hvad man bliver syg af, men derimod har han fokus på det sunde menneske. Sundhed er ikke kun et spørgsmål om livsstil, men også af ens oplevelse af sammenhæng i den pågældende livssituation - sundhed forståes som individuelt.
     I følge Antonovsky udsættes mennesket for forskellige stressorer hele livet igennem. Disse stressorer kan f.eks. være sygdom, konflikter, kriser og spænding som er en del af det normale liv. Antonovsky mener ikke, at alle stressorerne nødvendigvis er negative, men derimod kan give erfaringer til videre udvikling. Han mener, at mennesket har generelle modstandsressourcer, hvilke f.eks. kan være fysiologiske, kognitive, værdi og holdningsmæssige og materielle. Et eksempel herpå kan f.eks. være en god opbakning hjemmefra vil være sundhedsfremmende. Jo flere generelle modstandsressourcer mennesket besidder desto større oplevelse af sammenhæng(OAS) forekommer.
     OAS består af tre del elementer:

• Begribelighed - Kognitiv forståelse, ordnet, sammenhængende. 
• Håndterbarhed - Ressourcer til rådighed, f.eks. ægtefælle eller læge. 
• Meningsfuldhed - At man er følelsesmæssigt engageret i noget/nogen, giver mening. 

Disse tre elementer skal alle berøres for, at der skabes en fuld forståelse af OAS (14, p. 11-50). 

I forhold til Hanne...

Hanne er udsat for mange stressorer, som vi har berørt under afsnittet Stressorer hos Hanne. Hanne vægter rollen som moder højt og er derfor let påvirkelig i forhold til børnene. Rollen som moder medfører meningsfuldhed for Hanne, hvorimod hun mangler håndterbarhed, da hun oplever manglende støtte fra hendes mand, Claus. Hanne har en begribelighed, men grundet den manglende forståelse for hendes mands manglende deltagelse, bliver hendes begribelighed uhåndterbar.

     For at kunne opnå en større oplevelse af sammenhæng bliver Hanne nødt til at søge hjælp til at forbedre samarbejdet med Claus, så hun skaber håndterbarheden og derved opfylder de tre elementer. 

     I forhold til amningen har Hanne begribelighed samt meningsfuldhed, men hun mangler håndterbarheden, så hvis hun f.eks. får flere ressourcer til amningen, kan det muligvis lykkes.  
     I følge Aaron Antonovsky skal Hanne have en stor OAS for at kunne mestre sin stress. Dette kan hun opnå ved at få Claus inddraget i tilværelsen eller ved hjælp af andre ressourcer i samfundet.