Benner og Wrubels omsorgsteori

Benner og Wrubel - den fænomenoligske tilgang 

Patricia Benner og Judith Wrubel er to amerikanske sygeplejeforskere, som har skrevet bogen Omsorgens betydning i sygepleje – stress og mestring ved sundhed og sygdom.

     De retter kritik imod den mekanistiske tilgang til sygepleje og argumenterer for, at sygeplejesker skal føre en fænomenologisk tilgang – altså se på patienten med ens sanser, og det der viser sig f.eks. kvalme, tristhed, feber, smerter, sorg, glæde osv.. De mener, at patienten skal ses som en helhed, hvor krop og sjæl er forbundet.

     Benner og Wrubel mener, at stress og mestring er tæt forbundet, da stress er en lidelse, som skal mestres for, at den er håndterbar.

Stress

Benner og Wrubel mener, at stress er et resultat af patientens vurdering af sin situation. Når denne situation indebærer udfordring såsom tab, trussel eller skade - vil der kræves sorg, fortolkning eller erhvervelse af nye færdigheder for at mestre situationen.

     Ordet stress betegnes normalt som en opfattelse af, at livet er kørt skævt, men her menes det, at stress er et resultat af, at man ikke mestrer et problem godt nok. 

     Stress skal ikke betegnes som en tilstand, der altid kan undgåes, heller ikke som en tilstand, der altid kan løses. Stress er derimod snarer et uundgåeligt resultat af, at mennesker lever i en verden, hvori tingene betyder noget for en. En person udgør og udgøres af sine egne oplevelser og erfaringer.

     Det er her vigtig, at sygeplejersken har den unikke funktion - at være i stand til at forstå både sygdomsoplevelse, og de betydninger hvormed patienten bidrager til oplevelsen. Sygeplejersken kan hjælpe patienten med at forme sygdomsoplevelsen og etablere helbredende relationer. Dette kan ske ved at hjælpe patienten med at finde håb og gå i en aktiv bedring ved anvendelse af de sociale følelsesmæssige og åndelige ressourcer, der måtte være til rådighed.

Mestring

Benner og Wrubel mener, at mestring er, hvad patienten stiller op med den forstyrrelse, som indebærer tab, trussel og udfordring af stress. Mestring er at finde mening og sammenhæng igen.

     Ved mestring søges der information af relevans for situationen. Dette kan medvirke til, at en patient ændrer den måde af, hvordan der tænkes om den stressede situation. 

     Benner og Wrubel mener, at ved stress og mestring opfattes patienten ikke som et objektivt redskab, hvor mening og betydning kun er begrænset til at udpege og markere objekter, kendsgerninger og begivenheder. De mener derimod, at en patient ses som den, der både former og formes af meninger og betydninger. Det vil altså sige, at patientens bekymringer, baggrundsbetydninger, færdigheder og vaner definerer, hvad der regnes for stressende - og hvilke muligheder der kan forekomme for mestring. Mestring er ikke en kur mod stress men et hjælpemiddel. 

Temporalitet og situationen 
Benner og Wrubel mener udfra den fænomenologiske tilgang, at temporalitet er den oplevede tid - altså forstået, at der her er tale om fortid, nutid og fremtid. Patienten påvirkes af fortid og nutid, og rummer tanker/bekymringer om fremtiden. 
     Ved situationen mener Benner og Wrubel, at patientens situation er præget af uforudsigelighed og foranderlighed - sygeplejersken skal derfor tage udgangspunkt i patientens situation og oplevelse af situationen (15, p. 16-18, 81-125). 

I forhold til Hanne...
Hanne lever i en stresset hverdag, hvor hendes situation indebærer mange bekymringer i forhold til hendes familieliv og arbejde. Denne situation har medført, at Hanne ikke mestrer stressen og hendes tilværelse, hvilket betyder, at hun er bekymret for fremtiden - både hendes og familiens. Det er vigtigt, at Hanne kommer til at mestre sin situation. For at denne mestring forekommer, skal Hanne sætte sine bekymringer i perspektiv og danne forståelse for dem. Desuden skal Hanne hente erfaringer fra sin fortid, der skal påvirke hendes nutid til en bedre mestring, samt lette bekymringer for fremtiden.