Hanne, som er
moderen i familien Larsen, lever i en meget stresset hverdag. Hun har i syv år
arbejdet på ¾ tid som kontorassistent i en stor virksomhed med mange ansatte.
Arbejdet betyder meget for Hanne, men hun er blevet nødsaget til at gå på
sygeorlov grundet ryg- og skuldersmerter. Problemer med muskel- og
ledsmerter er et generelt problem hos Hanne og sine kollegaer på arbejdspladsen.
Behandlingen af Hannes ryg- og skuldersmerter er fysiurgisk behandling.
Hanne er gravid i 34. uge, og graviditeten
var ikke planlagt, men det betyder ikke, at Hanne ikke glæder sig til, at barnet
kommer. Hanne føler, at hun har behov for at tage forældreorlov i forlængelse af
sin barsel, da familien ikke bruger meget tid sammen. I forbindelse med hendes
to tidligere graviditeter kunne hun ikke få amningen til at fungere. Det
betyder meget for Hanne, at hun kommer til at amme det kommende barn. Hun
ønsker at være hjemme i faste rammer så længe som muligt, så hun kan få ro til
at få det til at fungere. Samtidig er hun bekymret for, at hun er for længe
væk fra hendes job, da det kan have en betydning for hendes fremtid med
arbejde, når hun kommer tilbage igen.
Udover at Hanne passer sit arbejde, har
hun også det overordnede blik over hele familien. Hun bruger meget af sin til
at hente børnene fra børnehave, skole, fritidsaktiviteter og fra kammeraterne. Derudover har hun store bekymringer for sine børn og deres sundhed, hvor hun føler, at hun står meget alene. Endvidere fungerer Hannes ægteskab heller ikke som hun ønsker.
Hanne og hendes
kollegaer på arbejdspladsen er som en gruppe udsat for risikoen for at udvikle
stress, da det er en stor arbejdsplads med mange arbejdsopgaver under tidspres. Når man har smerter sættes kroppen i en stressmetabolisme, og derfor vil Hannes ryg- og skuldersmerter
også være en stressfaktor for hende - især da hun skal bruge tid på fysiurgisk behandling.
Hannes graviditet var ikke planlagt,
hvilket betyder, at Hanne i denne forbindelse har mange tanker, bekymringer og
spekulationer om fremtiden for familiens prioritering af tid sammen. Hanne har tidligere haft problemer med amning, hvilket også giver hende bekymringer og spekulationer om, hvordan hun kan få det til at lykkes denne gang. Dette stresser Hanne, og det kan have en mulig påvirkning af fosteret
inde i maven.
Hanne synes selv, at hun bruger meget af
sin tid til at holde sammen på familien. Hun har svært ved at acceptere, at
Claus ikke engagerer sig for børnene, og ikke hjælper til med at hente og
bringe dem.
Udfra ovenstående har vi valgt at tage udgangspunkt i Hanne og hendes problemstillinger - herunder har vi valgt at lægge fokus på stress. Her ses det, at Hanne står overfor mange problemstillinger og stressorer, hvilket kan have medført, at hun har udviklet stress.
Vores overordnede problemstilling er stress og graviditet, hvor vi vil komme ind på hvilke risikofaktorer dette indebærer; både for mor og barn. Derudover vil vi også komme nærmere ind på stress generelt. Under vores overordnede problemstilling, findes der flere forskellige underordnede problemstillinger, som også vil blive berørt kort. Disse problemstillinger er alle stressorer, og er derfor relevante ift. Hanne.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar