Stressmetabolisme

Fysiologiske reaktioner ved stress

Stress opstår i farefulde eller belastede situationer, hvor kroppen vil reagere med en stressrespons. Formålet med en stressrespons er at mobilisere energireserver og forberede kroppen på fysisk aktivitet. Kroppens stressrespons er primært styret af det sympatiske nervesystem.

     Ved stressrespons udskilles forskellige katabolske hormoner. Hormoner er kemiske stoffer, der afgives til blodet fra en kirtel, som påvirker andre væv og organer. Kirtlerne kaldes endokrine kirtler. Ved stressrespons udskilles hormonerne kortisol, adrenalin og nordadrenalin.

     I en situation med kortvarig stress vil der være øget aktivitet i det sympatiske nervesystem, hvilket resulterer i udskillelse af adrenalin. Ved kortvarig stress vil der også være en øget udskillelse af kortisol. Under normale forhold vil stressresponsen ophøre igen, men ved langvarig stress vil hormonerne forsat udskilles, hvilket medfører konsekvenser for kroppen og den helbredelse.

Kortisol 

Kortisol er et binyrebarkhormon, der udskilles i en døgnrytme. Det bliver produceret i størst mængde tidligt om morgenen, da det er her, at kortisolkoncentrationen er lavest i blodet. Kortisol kan også dannes i løbet af dagen ved stress eller yderligere belastning af kroppen, som medfører et lav blodsukker og tømning af kroppens glykogendepoter(sukkerdepoter). 

     Kortisol sørger for, at der er glukose(sukker) til de af kroppens celler, der har brug for det, samt fedt til de øvrige celler.

Adrenalin og Nordadrenalin 

Adrenalin er et hormon, der dannes i binyremarven. Det dannes ved stimulation af det sympatiske nervesystem, når man skal yde noget ekstra fysisk eller psykisk, og man derfor har brug for et højt blodsukker. Adrenalin har mange forskellige funktioner, og det medfører hovedsageligt:

• En hurtigere cirkulation i kredsløbet, så ilt og glukose(sukker) hurtigere kan komme rundt i kroppen til de celler, der har brug for det. 
• Blodkar til celler der har brug for mere ilt og glukose(sukker) udvides, mens blodkar til de celler, der ikke har brug for det trækker sig sammen. 
• En større tømning af kroppens depoter, både kroppens fedtdepoter og glykogendepoter(sukkerdepoter) 
• En større optagelse af ilt, som cellerne har et øget behov for. 
• Andre funktioner såsom hæmning af fordøjelse, gåsehud, svedproduktion og store pupiller. 

Noradrenalin er også et hormon, der dannes i binyremarven. Det dannes også ved stimulation af det sympatiske nervesystem, når man skal yde noget ekstra fysisk eller psykisk. 

Norandrenalin har næsten de sammen funktioner som adrenalin, men der er dog et par undtagelser. For det første får nordadrenalin alle kroppens blodkar til at trække sig sammen. For det andet har nordadrenalin ikke en så kraftig en virkning til at øge blodsukkeret, som adrenalin har (8, p. 105-7) (9, p. 35-8) (10, p. 362-72) (11, p. 88) (12, p. 354-55) (13, p. 220-22).  

I forhold til Hanne... 

Hanne vil have en øget udskillelse af kortisol, adrenalin og nordadrenalin, fordi hun netop er i en stressmetabolisme. Det antages, at de tre hormoner er medvirkende til, at Hanne oplever forskellige tegn og symptomer i forbindelse med stressen og dens påvirkning på kroppen.
     Adrenalin og kortisol medfører at depoterne i kroppen nedbrydes og dette bruger kroppen meget energi på - derfor vil Hanne bl.a. opleve træthed. Træthed kan medføre irritabilitet og ulyst. Adrenalin  og nordadrenalin kan medføre at Hanne oplever hovedpine, hjertebanken og forhøjet blodtryk, fordi blodcirkulationen øges og blodet pumpes hurtigere rundt i kroppen.