Velkommen til vores blog!!

Vi håber, at I finder vores blog interessant, og at I vil lade Jer inspirere til et mere afslappende og balanceret graviditetsforløb. Tag endelig informationerne med Jer videre :-)

God læselyst!

Hilsen Julie, Natashia, Nina og Hilda :-)

Referencer

Stress:

Stresstest

1.     Netterstrøm, B. Stress set fra et biologisk synspunkt., K. Damsgaard-Sørensen & B. Madsen. red., Stress – Når kroppen siger fra. Vejle.: Kroghs forlag; 2005

2.     Netterstrøm, B., Stress-test[Internet]., Det danske institut for stress. [cited 2016 Feb 23], Available from: http://www.institut-for-stress.dk/sites/default/files/attachment/STRESS-test%20v.%20netterstr%C3%B8m.pdf

Hvad er stress?

3.     Kibsgård, E. S., Konsekvenser af stress[Internet]., Faktalink; 2007 [cited 2016 Feb 22], Available from: http://www.faktalink.dk/titelliste/stre/strekons

4.     Stressterapi., Årsager til stress[Internet]., Stressterapi [cited 2016 Feb 20], Available from: http://www.stressterapi.dk/aarsager-til-stress/

5.     Sundhedsstyrelsen., Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det [Internet], København.: Sundhedsstyrelsen; 2007. [cited 2016 Feb 23], Available from: https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/1F3440D9D44E4FD09A0CBC7D602E5FA6.ashx

6.     Sundhedsstyrelsen., Langvarig stress. Aktuel viden og forslag til stress-forebyggelse – Rådgivning til almen praksis [Internet], København.: Sundhedsstyrelsen; 2007. [cited 2016 Feb 20], Available from: http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/45A1292B2CF643BFB2DD80765188AD85.ashx

7.     Torup, A. W. Livsstil og sygdom., A.W. Torup & A.L. Viborg. red., Sygdomslære hånden på hjertet. København.: Munksgaard; 2013

Stressmetabolisme

8.     Beermann, T., Faste- og stressmetabolisme. K. Halschou. red., Ernæring hånden på hjertet. København.: Munksgaard; 2015

9.     Netterstrøm, B., Stress set fra et biologisk synspunkt., K. Damsgaard-Sørensen & B. Madsen. red., Stress – Når kroppen siger fra. Vejle.: Kroghs forlag; 2005

10.  Nielsen, O.F. & Bojsen-Møller, M.J., Det endokrine system. Anatomi og fysiologi hånden på hjertet. København.: Munksgaard Danmark; 2014

11.  Nielsen, O.F. & Bojsen-Møller, M.J., Kredsløbet. Anatomi og fysiologi hånden på hjertet. København.: Munksgaard Danmark; 2014

12.  Nielsen, O.F. & Bojsen-Møller, M.J., 2014. Nervesystemet. Anatomi og fysiologi hånden på hjertet. København.: Munksgaard Danmark; 2014

13.  Nielsen, O.F. & Bojsen-Møller, M.J., Stofskiftet. Anatomi og fysiologi hånden på hjertet. København.: Munksgaard Danmark; 2014

Stress og graviditet

Aaron Antonovsky

14.  Antonovsky, A., Helbredets mysterium: at tåle stress og forblive rask. København.: Hans Reitzels Forlag; 2003.

Benner og Wrubel

15.  Benner, P. & Wrubel, J., Omsorgens betydning i sygepleje. Stress og mestring ved sundhed og sygdom. 2. udgave. København.: Munksgaard Danmark; 2013.

Normal fosterudvikling

16.  Andersen, A.N, Due, U., Hemmingsen, C., Jæger, A.L., Lenstrup, C., Madsen, L., Graviditetsbogen. 2. udgave. København.; Lindhardt og Ringhof; 2007. 

17.  Sundhedsstyrelsen., Barn i vente – Graviditet, fødsel, barselstid.[Internet], København.: Sundhedsstyrelsen; 2010. [cited 2016 Feb 23], Available from: http://www.sst.dk/~/media/90D114C3EF334AF88AC86D8280C658FA.ashx

Konsekvenser af stress under graviditet

18.  DiPietro, J.A., Maternal Stress in Pregnancy: Considerations for Fetal Development [Internet], PubMed; 2012. [cited 2016 Feb 25], Available from: http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1054139X1200170X

19.  Hildebrandt, Sybille., Stressede mødre får stressbare børn [Internet], Valby.: Videnskab; 2013. [cited 2016 Feb 24], Available from: http://videnskab.dk/krop-sundhed/stressede-modre-far-stressbare-born

20.  Jordemoderforeningen., Det stressede foster [Internet], København.: Jordemoderforeningen; 2014. [cited 2016 Feb 24], Available from: http://www.jordemoderforeningen.dk/tidsskrift-for-jordemoedre/singlevisning/artikel/det-stressede-foster/

21.  Jordemoderforeningen., Graviditet og stress [Internet], København.: Jordemoderforeningen; 2012. [cited 2016 Feb 24], Available from: http://www.jordemoderforeningen.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/graviditet-og-stress/

22.  Ringgaard, Anne., Stress øger risiko for misdannede børn [Internet], Valby.: Videnskab; 2013. [cited 2016 Feb 24], Available from: http://videnskab.dk/krop-sundhed/stress-oger-risiko-misdannede-born

23.  Sundhedsstyrelsen., Amning – en håndbog for sundhedsprofessionelle [Internet], København.: Sundhedsstyrelsen; 2013. [cited 2016 Feb 24], Available from: https://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/179EA85F7F1B4A48A97E908AC2FA9012.ashx

24.  Sundhed., Postpartum depression [Internet], København.: Sundhed; 2013. [cited 2016 Feb 24], Available from: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/psykiatri/tilstande-og-sygdomme/depressioner/postpartum-depression/

Sygeplejeinterventioner

25.  Bartholdy, J., Styrke til at handle selv [Internet]. København.: Sygeplejersken, årg 103, nr. 26, 2003. [cited 2016 Feb 24], Available from: https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2003-26/styrke-til-at-handle-selv

26.  Larsen, N.S., Profession og samarbejde. I. Bagger, B. & Lindahl, M. & Sørensen, L.V., red. Interprofessionelt samarbejde i sundhedsvæsnet – rammer, udfordringer og muligheder. København.: Gads Forlag;  2013.

27.  Jallo, N., Salyer, J., Ruiz, R.J., French, E., Perceptions of Guided Imagery for Stress Management in Pregnant African American Woman [Internet], PubMe: 2015. [cited 2016 Feb 25], Available from: http://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0883941715000928

28.  Stressforeningen., Forebyggelse [Internet], Aalborg.: Stressforeningen. [cited 2016 Feb 25], Availble from: http://stressforeningen.dk/om-stress/stresshandtering/forebyggelse 

29.  Stressforeningen., Hvem kan hjælpe [Internet], Aalborg.: Stressforeningen [cited 2016 Feb 25], Available from: http://stressforeningen.dk/behandling/hvem-kan-hjaelpe

30.  Stressforeningen., Strategier mod stress[Internet], Aalborg.: Stressforeningen. [cited 2016 Feb 25], Available from: http://stressforeningen.dk/om-stress/stresshandtering/strategier-mod-stress

31.  Sundhedsplejersken., Mødregruppe [Internet], København.: Sundhedsplejersken. [cited 2016 Feb 25], Available from: http://sundhedsplejersken.dk/Find-svar/Find-alle-svar-demo/Familie/Modregruppe/?

Alle billeder er anvendt fra https://www.colourbox.dk 

Sygeplejeinterventioner

Hvad kan sygeplejersken selv gøre? 

• Være lyttende og forstående.
• Vejlede om stress.
• Udlevere pjecer. 
• Hjælpe til med at få amningen til at fungere (Sygeplejerske på barselsgang).
• Snakke med den stressramte. 

(25, p. 22-24)

Tværfaglige samarbejdspartnere 

• Læge.
• Jordemoder.
• Sundhedsplejerske. 
• Parterapeut. 
• Fysioterapeut. 
• Bostøtte. 
• Psykolog. 

(26, p. 21-46) (29, p. 1-2)

Individniveau 
Her vil vi tage udgangspunkt i, hvad man kan gøre for Hanne.

• Motion. 
• Mødregruppe.
• Meditation/Yoga.
• Samtaleforløb. 
• God søvn.

(28, p. 1) (30, p. 1-3 ) (31, p. 1) 

Vi har læst artiklen "Perceptions of Guided Imagery for Stress Management in Pregnant African American Women" Sygeplejersken empower individerne til at finde viden og færdigheder til at leve et sundere og mere balanceret liv gennem en positiv livsstil og dermed styrke ens egenomsorgskapacitet. De har opfordret til, at man skal koble af en gang om dagen ved f.eks. at høre musik (27, p. 1-6). 

Gruppeniveau 
Stress blandt gravide bliver et mere hyppigt problem. Her vil vi tage udgangspunkt i, hvad man kan gøre.

• Fødselsforberedelse. 
• Mødregruppe. 
• Samtaleforløb. 
• Gode informationer om stress og symptomer. 

Samfundsniveau 
Stress blandt samfundets borgere er stigende. Her vil vi tage udgangspunkt i, hvad man kan gøre.

• Stresshåndteringsgruppe.
• Forebyggende ved at ændre på love i samfundet. 
• Godt arbejdsmiljø. 
• Tiltag for opsporing af stress. 
• Gode informationer om stress og symptomer. 

(28, p. 1) (30, p. 1-3 ) (31, p. 1) 

Konsekvenser af stress under graviditet

Konsekvenser for den gravide under graviditeten 

• Den gravide er i risisko for at få plukkeveer udover det normale. 
• Den gravide er i risiko for at føde for tidligt pga. plukkeveer. 
• Den gravide er i risiko for at føde et dødsfødt barn under ekstrem stressmetabolisme. 
• Den gravide er i risko for at udvikle svangerskabsforgiftning pga. et forringet immunforsvar hos moderen.
  (20, p. 1-2) ( 21, p. 1-2)

Konsekvenser for den gravide efter graviditeten 

• Den gravide er i risiko for at udvikle depression efter fødslen herunder fødselsdepression. 
• Den gravide kan opleve at amningen ikke fungerer.
  (20, p. 1-2) (23, p. 117) (24, p. 1)

Konsekvenser for fosteret 

• Barnet er i risiko for at blive født for tidligt pga. plukkeveer. 
• Barnet er i risiko for at blive født med en lav fødselsvægt pga., at blodkarrene trækker sig sammen og blodforsyningen til barnet mindskes. 
• Barnet er i risiko for udvikle diabetes type 1. 
• Barnet er i risiko for at udvikle skizofreni eller andre psykiske sygdomme ved alvolige påvirkninger af kortisol. Senere i graviditeten kan alvorlige påvirkninger af kortisol medføre andre følelses - og udviklingsmæssige forstyrrelser, såsom ADHD. 
• Barnet er i risiko for at udvikle en lav stresstærskel senere i livet - både i forhold til akut - og langvarig stress. 
• Barnet er i risiko for at få misdannelser, som udvikles i fostertilstanden, såsom ganespalte og hjertefejl.
  (19, p. 1-3) (20, p. 1-2) ( 21, p. 1-2) (22, p. 1-4)

I følge de artikler, som vi har anvendt, er ovenstående et område, som stadig forskes i, da man endnu ikke har stor nok viden på området. (19, p. 1-3) (20, p. 1-2) ( 21, p. 1-2) (22, p. 1-4).

Vi har læst artiklen "Maternal stress in Pregnancy: Considerations for Fetal Devaloment", som også understøtter påstanden at fosteret påvirkes, når moderen har stress under graviditeten. Udfra artiklen kan vi konkludere, at stress påvirker fosterets udvikling af hjernen. Der er foretaget undersøgelser af fostres hjerterytmer - det viser sig, at fosteret reagerer på få sekunder når moderen er under en stressmetabolisme, således at fosterets hjerterytme stiger (18, p. 1-5).

I forhold til Hanne og hendes kommende barn...

Udfra ovenstående kan man se, at stress kan have mange konsekvenser for Hanne og hendes kommende barn. Derfor er det vigtigt at der bliver taget hånd om Hanne og hendes stress, så der forekommer mindst mulige konsekvenser. Desværre er Hanne allerede i 34. uge, hvilket betyder, at fosteret allerede kan være påvirket, fordi flere af påvirkningerne sker i de tidlige stadier af graviditeten. Det er dog aldrig for sent at hjælpe Hanne, da risikoen for flere af konsekvenserne stadig kan mindskes - f.eks. i forhold til tiden efter graviditeten, så Hanne kan undgå en fødselsdepression samt få opfyldt sit ønske om, at amningen skal fungere. 

Normal fosterudvikling

En graviditet varer normalt 40 uger, og den er opdelt i tre trimestre:

Første trimester (Fra uge 1 til og med uge 12)
Andet trimester (Fra uge 13 til og med uge 24)
Tredje trimester (Fra uge 25 til og med uge 40)

Fra uge 1 til og med uge 3:

• Disse tre uger er starten på graviditeten. Her mødes ægcellen og sædcellen. Denne celleklump kaldes en blastocyst, som vandre gennem æglederen til livmoderen, hvor den sætter sig fast i slimhinden typisk i den øverste del af livmoderen. Der hvor blastocysten sætter sig fast, bliver moderkagen dannet. 

Fra uge 4 til og med 8:

• I denne periode vokser barnet fra ca. 0,5 cm. til ca. 1,6 cm. Barnet kommer ca. til at veje 11 gram. Under denne proces begynder barnets ansigt at tegne sig, men man kan ikke ikke vurdere ud fra udseendet om det er barn eller et andet pattedyr. Navlestrengen bliver først i forløbet, hvilket betyder, at der kommer blod med ilt og næringstoffer fra moderkagen til barnet. I uge 5 begynder det første hjerteslag. Det er også her at organdannelsen starter samt skeletes store knogler udvikler sig. 

Fra uge 9 til og med uge 12:

• I denne periode vokser barnet fra ca. 2-3 cm. til ca. 7 ca. fra hoved til hale. Barnet kommer ca. til at veje 30 gram. Under denne proces begynder kønsorganerne at blive dannet - det bliver mere tydeligt at se hvilket køn barnet uge. Nyrer, galdeblærer og urinveje bliver dannet, og derved startes produktionen af henholdsvis urin og galde saft. i Uge 12 er alle organer færdigdannet. Hjertet slår på dette tidspunkt ca. 140 slag i minuttet. 

Fra uge 13 til og med uge 16:

• I denne periode vokser barnet fra ca. 8 cm. til ca. 15 cm. Barnet kommer til at veje ca. 130 gram. Skelettet er i denne periode færdigdannet og benene vokser længere end armene. Her kan negle på fingerne ses tydeligt. Det er også i denne periode at barnet begynder at kunne bevæge sine arme, samt knytte sine hænder. I denne periode vil de to hjernehalvdele med hulrum og kanaler være dannet. I slutningen af denne periode begynder barnet at bevæge sig i små ryk og spjæt. 

Fra uge 17 til og med uge 20: 

• I denne periode vokser barnet fra ca. 16,5 c. til ca. 20 cm. Barnet kommer til at veje ca. 400 gram. Organerne bliver her sat på plads, hvor de hører hjemme. Barnet vifter meget med armene for at træne musklerne. Det er her, at barnet bliver dækket af fosterfedtet, som beskytter barnet under fostertilværelsen. Barnet begynder nu at få bløde og runde former. Sidst i perioden slår hjertet ca. 130 slag i minuttet. I uge 20 kan man mærke liv. 

Fra uge 21 til og med uge 24:

• I denne periode vokser barnet fra ca. 21 cm. til ca. 25 cm. Barnet kommer til at veje ca. 670 gram. Barnet har lange aktive perioder, hvor det svømmer rundt. Hovedhårene, øjenbryn og vipper er nu blevet mere kraftige og synlige. Barnet hørelse er i denne periode så udviklet, at det kan skelne mellem forskellige lyde samt genkende sin mors stemme. 

Fra uge 25 til og med uge 28:

• I denne periode vokser barnet fra ca. 27 cm. til ca. 36 cm. Barnet kommer til at veje ca. 1200 gram. Hvis barnet bliver født fra uge 25 og op efter, er der chancer for, at barnet kan overleve. Man kan opleve, at barnet svarer igen med små spark, hvis man puffer til det, da hjernen nu er begyndt at have en form for hukommelse. Barnet sanser nu, samt mærker berøring. 

Fra uge 29 til og med uge 32: 

• I denne periode vokser barnet fra ca. 37 cm. til ca. 40 cm. Barnet kommer til at veje ca. 1900 gram. Barnet er stadig meget aktivt og det kan opleve at have hikke. Barnet begynder nu at hæve brystkassen for at lære at trække vejret ind og ud. Barnets lunger er så udviklet, at det selv kan ilte blodet. 

Fra uge 33 til og med uge 36:

• I denne periode vokser barnet fra ca. 41 cm. til ca. 45 cm. Barnet kommer til at veje ca. 2850 gram. Pladsen i maven begynder at blive trængt og lungerne er fulgt udviklet på barnet. Mange børn vender sig i uge 36, så hovedet kommer nedad, hvilket kan mærkes i underlivet hos moderen. Barnet vender sig for at skabe mere plads i maven.  

Fra uge 37 til og med uge 40:

• I denne periode vokser barnet fra ca. 47 cm. til ca. 53 cm. Barnet kan veje omkring 3800 gram. Barnets hud bliver nu lyserød. Tidligere har den været gennemsigtigt, da det først er i denne periode at fedtdepoter fyldes. Barnets hoved presses længere ned mod bæknet for at barnet tilpasser sig fødselsgangen. Barnet er nu fuldbårent og er klar til en selvstændig tilværelse udenfor livmoderen. 

Når barnet og moderens hormonudveksling når et vidst niveau begynder veerne og fødselsprocessen påbegyndes. Graviditeten kan godt få lov til at gå 14 dage over tid, men herefter vil en fødsels blive igangsat (16, p. 20-30) (20, p. 10-14).

I forhold til Hanne...
Hanne er allerede i uge 34., hvilket betyder, at hendes barn stort set er færdigudviklet. Barnet er mellem 41-45 cm. lang og vejer omkring 2850 gram. Alle organer er udviklet og barnet begynder nu så småt at vende sig, og er snart klar til at komme ud til sin moder. 

Hvad er stress?

Definition på stress 

Stress er ikke alene en sygdom, men resultatet af langvarig stress, kan udvikle sig til visse sygdomme eller forværre allerede eksisterende sygdomme.
     Stress er en fysiologisk respons på en belastning. Stress kan være en kortvarig hensigtsmæssig reaktion eller en langvarig uhensigtsmæssig tilstand.
     Langvarig stress defineres som en tilstand af anspændthed og ulyst gennem længere tid, som kan have alvorlige konsekvenser for helbredet. Dette kan f.eks. være belastning på arbejdet eller i familielivet.
     Kortvarig stress medfører en række fysiske, psykiske og adfærdmæssige reaktioner, der skærper opmærksomhed og gør dig i stand til at yde dit bedste. Dette kan f.eks. forekomme under en eksamen, hvor man føler sig udfordret og kroppen er i en stressmetabolisme. Når udfordringerne er overstået, er det vigtigt, at kroppen får ro, så den kan komme sig og genopbygge sine ressourcer, så det ikke udvikles til langvarig stress (5, p. 4-6) (6, p. 8-9) (7, p. 105-8).


Tegn og symptomer 

Langvarrige stresssymptomer:

Fysiske	Psykiske	Adfærdsmæssige
Hovedpine	Ulyst	Søvnløshed
Svimmelhed	Træthed	Øget brug af stimulanser
Hjertebanken	Rastløshed	Appetitløshed/overspisning
Smerter	Irritabilitet	Nedsat fysisk aktivitet
Kvalme	Angst	Aggressivitet
Diarré/forstoppelse	Hukommelses – og koncentrationsbesvær	Ubeslutsomhed
Hyppig vandladning	Nedsat humoristisk sans	Følelseskulde
Hyppige infektioner	Depressive symptomer	Indesluttethed
Øget blodtryk, blodsukker og blodlipider	Nedsat sexlyst	Øget sygefravær

(7, p. 105-8)

Årsager til stress (Stressorer) 

Der findes et hav af forskellige årsager til, hvad vi bliver stressede af, men det skyldes i høj grad, at man forsøger at få arbejdslivet og familielivet til at hænge sammen. Man prøver altså på at klare det hele så perfekt som muligt. I dag forventes det, at vi klarer os godt på jobbet, vores hjem skal være rent, børnene skal være dygtige i skolen, man skal have tid til at køre børnene rundt til fritidsaktiviteter, stå for arrangementer, bage boller osv.. Det stigende pres på os kan være årsagen til, at der ses på forholdene til stress i almindelighed og arbejdsrelateret stress.

Arbejdsforhold:
Indenfor arbejdsforhold er det dokumenteret, at der er en sammenhæng mellem udvikling af stress og mangel på rammerne omkring arbejdsvilkår, såsom indflydelse, mening, belønning og passende krav til arbejdet. Eksempler på arbejdsvilkår, der kan fremme stress kunne f.eks. være:

• Det fysiske arbejdsmiljø.
• For meget arbejde udenfor en bestemt og afgrænset periode. 
• For lidt eller ingen indflydelse på arbejdsopgaver og planlægning. 
• Arbejder under pres i længere perioder. 
• Psykologiske krav. 

Derudover findes der faktorer såsom trusler, vold og mobning på arbejdsmarkedet, der kan være medvirkende til at fremme stress, og medføre belastning på den stressramte.

Livsbegivenheder:
Livsbegivenheder såsom skilsmisse, sygdom, misbrug, fødsel m.m. kan medføre kortere eller længere belastninger. Eksempler på stressorer i forhold til livsbegivenheder:

• Økonomiske problemer.
• Udsættelse for trusler og vold. 
• Tab af nære relationer. 
• Bekymringer og negativ tankegang

Familielivet og samfundsbegivenheder:
I familielivet kan vedvarende konflikter og mangel på anerkendelse være årsag til øget belastning. Eksempler på stressorer i forhold til familielivet:

• Problemer i parforholdet
• Manglende tid 
• For høje forventninger fra familien. 

Samfundsbegivenheder såsom krig, miljøkatastrofer eller naturkatastrofer kan være årsager til længerevarende belastning af det enkelte individ og det pågældende samfund(6, p. 8) (4, p. 1-2). 

I følge artiklen " Maternal Stress in Pregnancy: Considerations for Feral Development" er årsagerne til stress individuelle (18, p.1-5).

Konsekvenser af stress

Langvarig stress har en veldokumenteret sammenhæng med forskellige sygdomme. Eksempler på disse sygdomme kan være:

• Depression. 
• Søvnforstyrrelser.
• Hjerte-kar-sygdomme.
• Infektionssygdomme. 
• Forhøjet blodtryk. 

Personer med stress ændrer deres adfærd, hvilket også kan have forskellige konsekvenser såsom ulykker og misbrug af f.eks. alkohol eller forskellige rusmidler. 

Konsekvenser for samfundet:

Hvis der ikke bliver gjort noget for at mindske udbredelsen af stress, kan vi risikere, at stress kommer til at gennemsyre hele samfundet. Et stigende antal af utilpassede børn og unge vil give en række sociale problemer, mens voksne med stress betyder lavere produktivitet og effektivitet. Det betyder mangel på arbejdskraft i fremtiden (3, p. 1-2) (6, p. 9).

I forhold til Hanne...
Udfra stressteorien antages der, at Hanne oplever fysiske, psykiske og adfærdsmæssige tegn og symptomer på stress.
     I og med at Hanne har meget at se til i sin hverdag, antages det, at hun oplever hovedpine, hjertebanken og svimmelhed. Derudover oplever hun større smerter i ryg og skulder og hun er i stor risiko for at få forhøjet blodtryk, der under graviditeten kan påvirke fosterets udvikling. Disse tegn og symptomer er fysiske.
     Det antages, at Hanne også oplever psykiske tegn og symptomer såsom træthed, irritabilitet, angst, depressive symptomer samt nedsat sexlyst.
     Endvidere antages det også, at der forekommer nogle adfærdsmæssige tegn og symptomer hos Hanne. Disse kan være søvnløshed, nedsat fysisk aktivitet, indesluttethed og øget sygefravær. Hannes øget sygefravær er den seneste tid tiltaget grundet smerter, som kan være forøget af stressen.

Konsekvenserne af stress samt årsager til stress i forhold til Hanne uddybes under Stress og graviditet. 

Aaron Antonovsky

Aaron er en israelsk-amerikansk professor i medicinsk sociologi, og han er kendt for den salutogenetiske idé og teorien om en oplevelse af sammenhæng. Antonovsky er født i 1923 og han døde i 1994. Han interesserede sig for evnen til at håndtere stress - hvorfor nogle bliver sunde og andre ikke gør.

Salutogenese 
Ordet er opdelt i forskellige forståelser - salutary betyder sund eller gavnlig, genese betyder skabelse og derved betyder salutogenese - hvad skaber sundhed?.
     Antonovsky interesserede sig ikke for patogenesen eller hvad man bliver syg af, men derimod har han fokus på det sunde menneske. Sundhed er ikke kun et spørgsmål om livsstil, men også af ens oplevelse af sammenhæng i den pågældende livssituation - sundhed forståes som individuelt.
     I følge Antonovsky udsættes mennesket for forskellige stressorer hele livet igennem. Disse stressorer kan f.eks. være sygdom, konflikter, kriser og spænding som er en del af det normale liv. Antonovsky mener ikke, at alle stressorerne nødvendigvis er negative, men derimod kan give erfaringer til videre udvikling. Han mener, at mennesket har generelle modstandsressourcer, hvilke f.eks. kan være fysiologiske, kognitive, værdi og holdningsmæssige og materielle. Et eksempel herpå kan f.eks. være en god opbakning hjemmefra vil være sundhedsfremmende. Jo flere generelle modstandsressourcer mennesket besidder desto større oplevelse af sammenhæng(OAS) forekommer.
     OAS består af tre del elementer:

• Begribelighed - Kognitiv forståelse, ordnet, sammenhængende. 
• Håndterbarhed - Ressourcer til rådighed, f.eks. ægtefælle eller læge. 
• Meningsfuldhed - At man er følelsesmæssigt engageret i noget/nogen, giver mening. 

Disse tre elementer skal alle berøres for, at der skabes en fuld forståelse af OAS (14, p. 11-50). 

I forhold til Hanne...

Hanne er udsat for mange stressorer, som vi har berørt under afsnittet Stressorer hos Hanne. Hanne vægter rollen som moder højt og er derfor let påvirkelig i forhold til børnene. Rollen som moder medfører meningsfuldhed for Hanne, hvorimod hun mangler håndterbarhed, da hun oplever manglende støtte fra hendes mand, Claus. Hanne har en begribelighed, men grundet den manglende forståelse for hendes mands manglende deltagelse, bliver hendes begribelighed uhåndterbar.

     For at kunne opnå en større oplevelse af sammenhæng bliver Hanne nødt til at søge hjælp til at forbedre samarbejdet med Claus, så hun skaber håndterbarheden og derved opfylder de tre elementer. 

     I forhold til amningen har Hanne begribelighed samt meningsfuldhed, men hun mangler håndterbarheden, så hvis hun f.eks. får flere ressourcer til amningen, kan det muligvis lykkes.  
     I følge Aaron Antonovsky skal Hanne have en stor OAS for at kunne mestre sin stress. Dette kan hun opnå ved at få Claus inddraget i tilværelsen eller ved hjælp af andre ressourcer i samfundet. 

Benner og Wrubels omsorgsteori

Benner og Wrubel - den fænomenoligske tilgang 

Patricia Benner og Judith Wrubel er to amerikanske sygeplejeforskere, som har skrevet bogen Omsorgens betydning i sygepleje – stress og mestring ved sundhed og sygdom.

     De retter kritik imod den mekanistiske tilgang til sygepleje og argumenterer for, at sygeplejesker skal føre en fænomenologisk tilgang – altså se på patienten med ens sanser, og det der viser sig f.eks. kvalme, tristhed, feber, smerter, sorg, glæde osv.. De mener, at patienten skal ses som en helhed, hvor krop og sjæl er forbundet.

     Benner og Wrubel mener, at stress og mestring er tæt forbundet, da stress er en lidelse, som skal mestres for, at den er håndterbar.

Stress

Benner og Wrubel mener, at stress er et resultat af patientens vurdering af sin situation. Når denne situation indebærer udfordring såsom tab, trussel eller skade - vil der kræves sorg, fortolkning eller erhvervelse af nye færdigheder for at mestre situationen.

     Ordet stress betegnes normalt som en opfattelse af, at livet er kørt skævt, men her menes det, at stress er et resultat af, at man ikke mestrer et problem godt nok. 

     Stress skal ikke betegnes som en tilstand, der altid kan undgåes, heller ikke som en tilstand, der altid kan løses. Stress er derimod snarer et uundgåeligt resultat af, at mennesker lever i en verden, hvori tingene betyder noget for en. En person udgør og udgøres af sine egne oplevelser og erfaringer.

     Det er her vigtig, at sygeplejersken har den unikke funktion - at være i stand til at forstå både sygdomsoplevelse, og de betydninger hvormed patienten bidrager til oplevelsen. Sygeplejersken kan hjælpe patienten med at forme sygdomsoplevelsen og etablere helbredende relationer. Dette kan ske ved at hjælpe patienten med at finde håb og gå i en aktiv bedring ved anvendelse af de sociale følelsesmæssige og åndelige ressourcer, der måtte være til rådighed.

Mestring

Benner og Wrubel mener, at mestring er, hvad patienten stiller op med den forstyrrelse, som indebærer tab, trussel og udfordring af stress. Mestring er at finde mening og sammenhæng igen.

     Ved mestring søges der information af relevans for situationen. Dette kan medvirke til, at en patient ændrer den måde af, hvordan der tænkes om den stressede situation. 

     Benner og Wrubel mener, at ved stress og mestring opfattes patienten ikke som et objektivt redskab, hvor mening og betydning kun er begrænset til at udpege og markere objekter, kendsgerninger og begivenheder. De mener derimod, at en patient ses som den, der både former og formes af meninger og betydninger. Det vil altså sige, at patientens bekymringer, baggrundsbetydninger, færdigheder og vaner definerer, hvad der regnes for stressende - og hvilke muligheder der kan forekomme for mestring. Mestring er ikke en kur mod stress men et hjælpemiddel. 

Temporalitet og situationen 
Benner og Wrubel mener udfra den fænomenologiske tilgang, at temporalitet er den oplevede tid - altså forstået, at der her er tale om fortid, nutid og fremtid. Patienten påvirkes af fortid og nutid, og rummer tanker/bekymringer om fremtiden. 
     Ved situationen mener Benner og Wrubel, at patientens situation er præget af uforudsigelighed og foranderlighed - sygeplejersken skal derfor tage udgangspunkt i patientens situation og oplevelse af situationen (15, p. 16-18, 81-125). 

I forhold til Hanne...
Hanne lever i en stresset hverdag, hvor hendes situation indebærer mange bekymringer i forhold til hendes familieliv og arbejde. Denne situation har medført, at Hanne ikke mestrer stressen og hendes tilværelse, hvilket betyder, at hun er bekymret for fremtiden - både hendes og familiens. Det er vigtigt, at Hanne kommer til at mestre sin situation. For at denne mestring forekommer, skal Hanne sætte sine bekymringer i perspektiv og danne forståelse for dem. Desuden skal Hanne hente erfaringer fra sin fortid, der skal påvirke hendes nutid til en bedre mestring, samt lette bekymringer for fremtiden. 

Stressorer hos Hanne

Hanne, som er moderen i familien Larsen, lever i en meget stresset hverdag. Hun har i syv år arbejdet på ¾ tid som kontorassistent i en stor virksomhed med mange ansatte. Arbejdet betyder meget for Hanne, men hun er blevet nødsaget til at gå på sygeorlov grundet ryg- og skuldersmerter. Problemer med muskel- og ledsmerter er et generelt problem hos Hanne og sine kollegaer på arbejdspladsen. Behandlingen af Hannes ryg- og skuldersmerter er fysiurgisk behandling.

     Hanne er gravid i 34. uge, og graviditeten var ikke planlagt, men det betyder ikke, at Hanne ikke glæder sig til, at barnet kommer. Hanne føler, at hun har behov for at tage forældreorlov i forlængelse af sin barsel, da familien ikke bruger meget tid sammen. I forbindelse med hendes to tidligere graviditeter kunne hun ikke få amningen til at fungere. Det betyder meget for Hanne, at hun kommer til at amme det kommende barn. Hun ønsker at være hjemme i faste rammer så længe som muligt, så hun kan få ro til at få det til at fungere. Samtidig er hun bekymret for, at hun er for længe væk fra hendes job, da det kan have en betydning for hendes fremtid med arbejde, når hun kommer tilbage igen.

      Udover at Hanne passer sit arbejde, har hun også det overordnede blik over hele familien. Hun bruger meget af sin til at hente børnene fra børnehave, skole, fritidsaktiviteter og fra kammeraterne. Derudover har hun store bekymringer for sine børn og deres sundhed, hvor hun føler, at hun står meget alene. Endvidere fungerer Hannes ægteskab heller ikke som hun ønsker. 

Hanne og hendes kollegaer på arbejdspladsen er som en gruppe udsat for risikoen for at udvikle stress, da det er en stor arbejdsplads med mange arbejdsopgaver under tidspres. Når man har smerter sættes kroppen i en stressmetabolisme, og derfor vil Hannes ryg- og skuldersmerter også være en stressfaktor for hende - især da hun skal bruge tid på fysiurgisk behandling. 

     Hannes graviditet var ikke planlagt, hvilket betyder, at Hanne i denne forbindelse har mange tanker, bekymringer og spekulationer om fremtiden for familiens prioritering af tid sammen. Hanne har tidligere haft problemer med amning, hvilket også giver hende bekymringer og spekulationer om, hvordan hun kan få det til at lykkes denne gang. Dette stresser Hanne, og det kan have en mulig påvirkning af fosteret inde i maven.

     Hanne synes selv, at hun bruger meget af sin tid til at holde sammen på familien. Hun har svært ved at acceptere, at Claus ikke engagerer sig for børnene, og ikke hjælper til med at hente og bringe dem.

Udfra ovenstående har vi valgt at tage udgangspunkt i Hanne og hendes problemstillinger - herunder har vi valgt at lægge fokus på stress. Her ses det, at Hanne står overfor mange problemstillinger og stressorer, hvilket kan have medført, at hun har udviklet stress. 
     Vores overordnede problemstilling er stress og graviditet, hvor vi vil komme ind på hvilke risikofaktorer dette indebærer; både for mor og barn. Derudover vil vi også komme nærmere ind på stress generelt. Under vores overordnede problemstilling, findes der flere forskellige underordnede problemstillinger, som også vil blive berørt kort. Disse problemstillinger er alle stressorer, og er derfor relevante ift. Hanne. 

Stressmetabolisme

Fysiologiske reaktioner ved stress

Stress opstår i farefulde eller belastede situationer, hvor kroppen vil reagere med en stressrespons. Formålet med en stressrespons er at mobilisere energireserver og forberede kroppen på fysisk aktivitet. Kroppens stressrespons er primært styret af det sympatiske nervesystem.

     Ved stressrespons udskilles forskellige katabolske hormoner. Hormoner er kemiske stoffer, der afgives til blodet fra en kirtel, som påvirker andre væv og organer. Kirtlerne kaldes endokrine kirtler. Ved stressrespons udskilles hormonerne kortisol, adrenalin og nordadrenalin.

     I en situation med kortvarig stress vil der være øget aktivitet i det sympatiske nervesystem, hvilket resulterer i udskillelse af adrenalin. Ved kortvarig stress vil der også være en øget udskillelse af kortisol. Under normale forhold vil stressresponsen ophøre igen, men ved langvarig stress vil hormonerne forsat udskilles, hvilket medfører konsekvenser for kroppen og den helbredelse.

Kortisol 

Kortisol er et binyrebarkhormon, der udskilles i en døgnrytme. Det bliver produceret i størst mængde tidligt om morgenen, da det er her, at kortisolkoncentrationen er lavest i blodet. Kortisol kan også dannes i løbet af dagen ved stress eller yderligere belastning af kroppen, som medfører et lav blodsukker og tømning af kroppens glykogendepoter(sukkerdepoter). 

     Kortisol sørger for, at der er glukose(sukker) til de af kroppens celler, der har brug for det, samt fedt til de øvrige celler.

Adrenalin og Nordadrenalin 

Adrenalin er et hormon, der dannes i binyremarven. Det dannes ved stimulation af det sympatiske nervesystem, når man skal yde noget ekstra fysisk eller psykisk, og man derfor har brug for et højt blodsukker. Adrenalin har mange forskellige funktioner, og det medfører hovedsageligt:

• En hurtigere cirkulation i kredsløbet, så ilt og glukose(sukker) hurtigere kan komme rundt i kroppen til de celler, der har brug for det. 
• Blodkar til celler der har brug for mere ilt og glukose(sukker) udvides, mens blodkar til de celler, der ikke har brug for det trækker sig sammen. 
• En større tømning af kroppens depoter, både kroppens fedtdepoter og glykogendepoter(sukkerdepoter) 
• En større optagelse af ilt, som cellerne har et øget behov for. 
• Andre funktioner såsom hæmning af fordøjelse, gåsehud, svedproduktion og store pupiller. 

Noradrenalin er også et hormon, der dannes i binyremarven. Det dannes også ved stimulation af det sympatiske nervesystem, når man skal yde noget ekstra fysisk eller psykisk. 

Norandrenalin har næsten de sammen funktioner som adrenalin, men der er dog et par undtagelser. For det første får nordadrenalin alle kroppens blodkar til at trække sig sammen. For det andet har nordadrenalin ikke en så kraftig en virkning til at øge blodsukkeret, som adrenalin har (8, p. 105-7) (9, p. 35-8) (10, p. 362-72) (11, p. 88) (12, p. 354-55) (13, p. 220-22).  

I forhold til Hanne... 

Hanne vil have en øget udskillelse af kortisol, adrenalin og nordadrenalin, fordi hun netop er i en stressmetabolisme. Det antages, at de tre hormoner er medvirkende til, at Hanne oplever forskellige tegn og symptomer i forbindelse med stressen og dens påvirkning på kroppen.
     Adrenalin og kortisol medfører at depoterne i kroppen nedbrydes og dette bruger kroppen meget energi på - derfor vil Hanne bl.a. opleve træthed. Træthed kan medføre irritabilitet og ulyst. Adrenalin  og nordadrenalin kan medføre at Hanne oplever hovedpine, hjertebanken og forhøjet blodtryk, fordi blodcirkulationen øges og blodet pumpes hurtigere rundt i kroppen. 

Stresstest

Bo Netterstrøm er født i 1947, han er overlæge samt leder af arbejdsmedicinsk klinik på Hillerød sygehus. Netterstrøm har gennem mange år forsket i og behandlet stress blandt forskellige befolkningsgrupper. Han har selv haft stress og derved har han personlige erfaringer med stressen, som giver ham en bedre forståelse for den stressramte (1, p. 35-38)
     Bo Netterstrøm har specialiseret sig indenfor stress og har opstillet nedenstående test til vurdering af stressniveauet:

Stresstest (2, p. 1)

Det er vigtigt at forholde sig kritisk til testen, da stress påvirker det enkelte individ forskelligt. Ved bekymring - kontakt lægen.

Problematikker

Problematikker hos ”Familien Danmark”

Casen ”Familien Danmark” indeholder flere problematikker, både individuelt, men også problematikker, der påvirker hele familien.

     Familien består af Hanne, Claus, Mads og Marie Larsen. Hanne er moderen i familien. Hun er 35 år, arbejder i en stor virksomhed, er gravid og så er hun gift med Claus. Claus er 40 år, og er uddannet kok. Hanne og Claus har sammen børnene Mads og Marie. Mads er 4 år, og går i børnehave. Marie er 12 år. Hun har Downs Syndrom og går derfor i en specialklasse, hvor hendes behov kan opfyldes.

Hanne er uddannet kontorassistent, og hun har i 7 år arbejdet ved en stor virksomhed. Hun er blevet nødsaget til at gå på sygeorlov for en måned siden, fordi hun lider af ryg- og skuldersmerter. Derfor skal hun starte til fysioterapeutisk behandling. 
     Hanne er gravid i 34. uge, hvilket ikke var en planlagt graviditet. Hanne giver udtryk for, at både hende og familien ville have godt af, at hun tager forældreorlov i forlængelse af sin barsel, så det overvejer hun. I forbindelse med de to tidligere graviditeter har Hanne ikke kunne få amningen til at fungere, men hun vil rigtig gerne, at det lykkedes denne gang. For at få sit ønske om amning til at lykkedes, vil Hanne gerne være hjemme så meget som muligt denne gang, men samtidig bekymrer det hende, hvis hun skal blive for længe væk fra hendes arbejde. I og med at fødslen nærmer sig, er hun også allerede nu begyndt at gøre sig mange tanker deromkring. 
     Hanne har det primære overblik over familien – hun sørger for den nødvendige kontakt udadtil og transport af børnene. Hanne er bekymret for, at Mads ikke rigtig kan komme til kræfterne igen efter influenzaen (se senere). Hanne har store bekymringer i forhold til de diskussioner, som hun har med Marie (se senere).
     Hanne har svært ved at acceptere, at Claus ikke engagerer sig i børnene. 

Claus er uddannet kok, og han er ansat ved et stort hotel- og konferencekompleks. Han har tidligere været meget fagligt engageret, og han har deltaget i mange aktiviteter i forbindelse med sin store fritidsinteresse håndbold. Claus spiller ikke længere håndbold aktivt, men han er blevet træner for to drengehold, og så er han en del af håndboldsforeningens bestyrelse.

     Claus har de seneste par år oplevet en stresset arbejdsperiode, hvor han har haft lange arbejdsdage og flere faglige møder. Claus er generelt glad for mad, så når han er hjemme, og hvis han har tid til det, står han for aftensmaden. 
     Han ryger dagligt 30-35 cigaretter, og derudover er han glad for øl, vin og spiritus, hvilket han ofte indtager rigeligt af. Claus er klar over, hvilke konsekvenser hans livsstil har for ham og hans krop – det blev han gjort opmærksom på ved en helbredsundersøgelse hos lægen. Claus vejer 95 kg., og han er 185 cm. høj, hvilket betyder at han har et BMI på 27,8.

     Claus har tendens til åndenød, søvnbesvær, hovedpine og derudover kan han få perioder med pressende fornemmelser ved brystet. Claus er bekymret over, at han er blevet utålmodig og frustreret i forhold til børnene. Han har på det seneste oplevet, at han er blevet trist og tungsindig, og har svært ved at overskue samværet med børnene.

Hanne og Claus er glade for hinanden; men arbejde, de mange pligter samt fritidsinteresser gør det svært for dem at få deres samliv til at fungere helt, som de selv ønsker, at det skal fungere.
     Hanne og Claus’ sexliv er næsten gået i stå, hvilket skyldes, at Hanne er bange for at skade graviditeten, og Claus ofte er stresset og træt efter sine lange arbejdsdage.

Som nævnt har Hanne og Claus to børn sammen, Mads og Marie.
     Mads er glad for at gå i børnehave. Han har den sidste måned været meget forkølet med influenzasymptomer. Mads er lille og spinkel af bygning, og er en meget stille dreng. Mads’ udvikling er ikke alderssvarende, hvilket bekymrer pædagogerne i hans børnehave. De fysiske forhold i børnehaven er blevet kritiseret af forældregruppen, da der den seneste tid har været mange syge børn på grund af infektioner.

     Marie har som nævnt Down Syndrom, og hun startede som 7 årig i en specialklasse for handicappede børn. Her klarer hun sig rigtigt godt på mange områder. Marie er meget vedholdende, når der er noget hun vil. Hun bliver ofte vred og hidsig, når tingene mislykkes for hende, eller hvis der bliver sat grænser. Marie forsøger at frigøre sig, når Hanne bliver for bekymret for hende – hun vil gerne være som andre teenagerer. Hun vil gerne tage bussen selv, hvilket giver diskussioner med hendes mor. Marie har fået konstateret synsproblemer ved skolesundhedsplejersken, hvilket skal kontrolleres ved en øjenlæge.